Anvendelsen
af birkebark til et utal af forskellige formål er et gammelt håndværk, der er
udøvet på den nordlige jordklode. Birkebark er bl.a. blevet brugt til
opbevaring af madvarer, tasker og sko. I Danmark kendes anvendelsen af
birkebark tilbage til stenalderen og bronzealderen.
Egtvedpigen havde en barkdåse med i sin grav.
På kurset arbejdes der med flette-, folde-
og tampeteknikker.
Ved fletteteknikken skæres barken i strimler, som flettes til kurve, tasker mm.
Foldeteknikken indebærer at man anvender større stykker bark, som foldes
og/eller sys med rødder til dåser, skåle mm.
Ved tampning anvendes hele barkstykker, hvor der skæres ’låsehuller’ i så en
dåse kan formes og herefter laves træbund og -låg til en barkdåse.
Det kan også være man har en idé til et unikt projekt, som det evt. kunne lade sig gøre at arbejde med.
Man skal
medbringe:
Langt skæreunderlag, lang skærelineal, god hobbykniv, snittekniv, saks,
klemmer.
Derudover kan man medbringe:
Falseben, blyanter, elastikker, evt. slibemaskine, hvis man vil lave træbunde
og -låg til tampede dåser.
Birkebark kan købes på kurset.
Kaffe og te er gratis, men fortæring skal du selv medbringe.
Fre | 22.04.2022 | 19:00-22:00 |
Lør | 23.04.2022 | 09:00-16:00 |
Kursusnummer
2219
Tilmeldingsfrist
18.04.2022
Første mødegang
Fre 22.04.2022 19:00-22:00
Sidste mødegang
Lør 23.04.2022 09:00-16:00
Undervisningssted
Kreativt Håndværk
Skolebakken 8, Ollerup
5762 Vester Skerninge
Pris
650,- | Almen |